Hitler hyldet under AGF-kamp

En gruppe AGF-fans fra fraktionen Ultra White Pride fejrede søndag noget helt andet end AGF's sejr over Lyngby.
Ifølge Århus Stiftstidende fejrede fansene Adolf Hitlers fødselsdag ved at have et banner med på stadion, hvorpå der stod: 'Tillykke 18', som er kodesprog for nazilederens initialer A og H.
Fanfraktionen Ultra White Pride har i en pressemeddelese karakteriseret banneret som 'en hyldest til den absolut mest konsekvente og mest fædrelandskærlige politiker, kloden nogensinde har set' og forklarer, at aktionen er 'et modstykke til al den røde propaganda, som AGF selv opildner og medvirker til på stadion'.
***