SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Sunday, May 24, 2009

Esbjerg v FCK, direkte [3+, 17:00]


Esbjerg
har været et af de eneste hold i denne sæson, der har kunnet ryste guldfavoritterne. Esbjerg vandt med 2-0 i marts, da de var på besøg i Parken. F.C. København, der kan vinde guldet i dag, hvis de andre resultater flasker sig, kommer dog til Blue Water Arena med selvtillid efter sejren over ærkerivalerne fra Brøndby, men det kræver selvfølgelig en sejr over Esbjerg i dag. Med Jesper Langes mål over FC Midtjylland sikrede Esbjerg sig endnu en plads i næste sæson i SAS Ligaen, selvom EfB-spillerne ikke har spillet den bedste sæson, er de nu definitivt ude af bundstriden. Så er spørgsmålet, om de nu kan spille helt frigjort, og om de endnu en gang kan tage point fra Solbakkens mandskab. Måske er der guld i luften i det vestjyske i aften, hvis Brøndby samtidig taber i Århus. Dan Engelsted er parat med direkte optakt fra kl. 16.00, mens kampen fløjtes i gang kl. 17.00. Kommentatorer: Carsten Werge og Per Frimann.

###

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home