SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Sunday, March 11, 2007

FCM v Vejle (2-2)

Efter to scoringer af den debuterende anfører Klebér Saarenpää måtte Vejle lørdag nøjes med 2-2 i forårspremieren mod FC Midtjylland.

Svenskeren, der i vinterpausen kom til bundklubben fra Hammerby, bragte overraskende Vejle foran allerede efter 12 minutter, da han timede sit opspring perfekt og satte hovedet på et hjørnespark og gjorde det til 1-0 i det intense opgør.

Et kvarter efter pausen kom Klebér Saarenpää igen højest på en dødbold og sørgede for 2-0.

FCM-træner Erik Rasmussen sendte kort efter Thomas Røll på banen og midtbanespilleren skulle blot bruge to minutter i sin debut for 'Ulvene' til at reducere til 1-2, da han headede et indlæg fra Kolja Afriyie i nettet.

Og Erik Rasmussen havde held med sine indskiftninger. Lidt senere blev Christian Olsen sendt på banen og han kvitterede, da han udnyttede en forsvarsfejl til at gå udenom Jan Hoffmann og scorede til 2-2.

Det uafgjorte resultat betyder, at Vejle nu har seks point op til nedrykningsstregen, mens FC Midtjylland på andenpladsen har fem point op til FCK, der i morgen gæster Esbjerg.

Labels: ,

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home