SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Saturday, May 12, 2007

FCM v BIF (1-1)


FC Midtjylland og Brøndby spillede lørdag 1-1 på SAS Arena i Herning. Dermed måtte Brøndby for 18. gang på stribe forlade en fodboldkamp på udebane uden at have vundet den.

FC Midtjylland bragte sig foran 1-0 efter en halv times spil da Stephan Andersen begik et klokkeklart straffespark på Baba Collins. Thomas Røll var iskold og udplacerede sikkert Brøndby-keeperen.

Herefter så det ud som om Midtjylland skulle spadsere sejren hjem. Men 12 minutter inden i anden halvleg svarede Brøndby igen. Fra kanten af feltet bankede Thomas Rasmussen til en lidt tilfældig bold, og den strøg ind ved fjerneste stolpe til 1-1.

Målet fik Brøndby til at vågne lidt op, men det var dog midtjyderne, der var tættest på de tre point, da Dadu fra en spids vinkel sparkede på stolpen.

I slutminutterne fik Midtjyllands Oluwafemi direkte rødt kort for først at sætte en grov stempling ind på Mike Jensen, og derefter slå ud efter Brøndbys Morten "Duncan" Rasmussen.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home