Politiet forberedt på kaos
Når Brøndby og FC København i aften tørner sammen på Brøndby Stadion i en kamp, der kan sikre de hvidklædte løver mesterskabet, er der samtidig stor risiko for, at de to fan-grupper tørner sammen på stadion eller i gaderne omkring.
- Vi er forberedt på, at det er en højrisikokamp. Det er jo tredje gang i år, at Brøndby og FCK mødes, så vi føler os godt klædt på, siger politiinspektør Michael Kristensen fra Glostrup Politi til sporten.tv2.dk.
- Vi er opmærksomme på, at der er lidt følelser i kampen i aften, for FCK kan jo sikre sig mesterskabet, og det kan være en ydmygelse for Brøndbys tilhængere at se, at de andre bliver fejret, så vi har mange strenge ude for at lytte hér til aften.
- Det, der efterhånden er sket omkring fodboldfans er, at det er fuldstændig uberegneligt, hvad der skal ske. Vi ser jo nogle gange, at de har spillet det ene hold i København, og det andet hold i Jylland, og så aftaler de et eller andet sted, hvor de skal ryge i totterne på hinanden, fortæller Michael Kristensen, der afslører, at politiet vil være talstærkt repræsenteret både indenfor og udenfor Brøndby Stadion i aften.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home