SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Tuesday, June 19, 2007

Serbisk back til FCK?

FC København kan have fundet afløseren for landsholdsbacken Lars Jacobsen, som skifter til FC Nürnberg. FCK har ifølge bold.dk haft scouts i Beograd for at tage Partizans 22-årige højreback, Nemanja Rnic, i nærmere øjesyn.

- Vi kommenterer ikke på noget som helst. Det har vi aldrig gjort, og det vil politikken også være fremover. Det eneste vi forholder os til er, at når vi har noget at melde ud, så gør vi det via de officielle kanaler, siger sportschef Carsten V. Jensen til bold.dk.

Nemanja Rnic har en lang række kampe som anfører for det serbiske U21-landshold bag sig, ligesom han fik sin debut for det serbiske A-landshold i 2005 i en venskabskamp mod Italien. Han skal være en meget arbejdssom og aggressiv back, som trods sin beskedne højde også kan spille i centerforsvaret.

Rnic kan desuden prale af at være kæreste med basketballspilleren Natasa Vukoje, som i 2004 blev valgt til den mest attraktive sportskvinde i Serbien.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home