Engelsk interesse for FCK-forsvarer
FC Københavns Michael Gravgaard og Michael Silberbauer har været nævnt som mulige salgsobjekter, men måske er det en helt tredje spiller, klubben kan komme til at sige farvel til i det her transfervindue.
Ifølge den norske avis VG er der nemlig varm engelsk interesse for norske Brede Hangeland, der på halvandet år har udviklet sig til en af de absolutte støttespillere på det danske mesterhold.
Såvel Aston Villa som Manchester City og Newcastle skulle allerede have haft folk i Danmark for at besigtige den 195 centimeter høje midterforsvarer, som også er fast mand på det norske landshold.
Brede Hangeland kom til FC København fra Viking Stavanger samtidig med træner Ståle Solbakken i begyndelsen af 2006. Siden har den hovedstødsstærke nordmand oplevet to danske mesterskaber samt deltagelse i Champions League.
Manchester City har netop tilknyttet Sven Göran Eriksson og den tidligere FCK-træner Hans Backe som svensk trænerteam.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home