SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Wednesday, July 25, 2007

Lyngby frygter Fionia Park

Efter åbningsnederlaget på 0-3 hjemme mod Randers venter der oprykkerne Lyngby en endnu vanskeligere opgave onsdag aften på Fionia Park. Det erkender cheftræner Kasper Hjulmand da også.

- På papiret er det nok den sværeste kamp, hvis man ser på deres hold og den fysik og rutine de besidder. Det kan gøre ondt. De er gennemrutinerede og ved hvad de gør, men omvendt har jeg fornemmelse af, at der kan ligge noget og lure. Hvis vi får vores gode perioder og er skarpe der, så tror jeg på noget godt, siger Hjulmand til Lyngbys hjemmeside.

Fra Randers-kampen tager Kasper Hjulmand med, at man spillemæssigt kan dominere en kamp,men konstaterer at det i slutningen af kampene er nødvendigt at samle holdet mere.

- Jeg har vist spillerne tre situationer, hvor Ralf Pedersen kommer 10 centimeter foran på vores indlæg, og så situationen, hvor Thomas Dalgaard kommer 10 centimeter foran på deres indlæg. Det er centimeter der afgør kampene og det er jagten på marginalerne vi skal finde frem, siger Kasper Hjulmand.

Ny i Lyngby-truppen mod OB er Emil Dyre, som netop er hentet i HIK. Ud glider en skadet Jesper ”Jelle” Kristensen.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home