SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Sunday, August 19, 2007

Randers v FCN (1-1)

Det ser ud som om SAS-ligaens tophold Randers FC har mistet lidt af pusten efter en god sæsonstart. Søndag spillede jyderne 1-1 på hjemmebane mod FC Nordsjælland.

Det tog noget tid inden kampen mellem Randers FC og FC Nordsjælland kom rigtig i gang. I starten havde ingen af holdene fundet storspillet frem, men efter 23 minutter skete der noget. Nordsjællands Martin Bernburg slap fri på kanten af feltet. Desværre for nordsjællænderne tog hans skud stolpen.

Sen udligning
Efter en halv time kunne Randers FC bringe sig foran 1-0. Tidiane Sane sendte et skud afsted fra kanten af feltet, og hvad der lignede en smal sag for Kim Christensen at klare, blev pludselig til et mål da bolden smuttede mellem hænderne på keeperen.

I anden halvleg kom begge hold frem til flere gode og åbne målchancer, men det var først 11 minutter før tid, der kom udbytte i form af mål. FC Nordsjællands Bajram Fetai var manden der med en kølig inderside bragte gæsterne på slutresultatet 1-1.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home