SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Friday, September 14, 2007

Bjerregaard: BIF skal moderniseres

Brøndby IF har erkendt, at foreningsstyret er forældet og må erstattes er en ledelsesstruktur baseret på mere moderne, ledelsesmæssige principper, hvis fodboldklubben skal udvikle sig til en sund forretning fremover.

I et interview med Nyhedsbrev for Bestyrelser gør Bjerregaard det klart, at klubben var i gang med at tænke i modernisering, før Peter Schmeichel og en række andre investorer meldte sig på banen med tilbud om frisk kapital og nye ideer til driften i selskabet BIF.

Bjerregaard siger i interviewet, at han som nyvalgt bestyrelsesformand i klubben er villig til at overveje en fremtidig kreds af investorer af professionel karakter som eksempelvis pensionskasser. Han indrømmer, at der er behov for forandringer.

"Det er helt givet, at der blandt vores interessenter nu er en forventning om, at der sker noget. Bestyrelsen var nu allerede helt klar over, at der er behov forandringer. Det var også det, Peter Schmeichel sagde efter vores møde: At han havde fået skubbet til processen, og det er korrekt," siger Per Bjerregaard.

Læs hele artiklen på borsen.dk her.


***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home