Lyngby v FCM (1-2)
FC Midtjylland kom aldrig rigtigt i gang, men fik alligevel tre point, da topholdet søndag gæstede Lyngby Stadion og vandt 2-1.
Hjemmeholdet overraskede ellers foran de 1.825 tilskuere og bragte sig nemt foran efter blot to minutter. En lang bold satte det midtjyske forsvar af, Jesper Kristensen løb til baglinjen og sparkede den fladt ind foran mål, hvor Christian Holst uden problemer kunne glide bolden forbi en prisgivet FCM-målmand Martin Raska.
Lyngby styrede ikke kampen, men spillerne fightede flot, og især angriber Christian Holst og målmand Rune Pedersen gjorde det godt.
Men flot fight og en god indstilling er ikke altid nok, og midtjyderne gjorde det, som tophold ofte gør og endte med at nappe en sejr på mål af Serghei Dadu på et straffespark til sidst i første halvleg, mens Frank Kristensen scorede det forløsende mål med et lille kvarter igen.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home