FCK-keeper er billigt til salg

Det undrede mange i fodboldmiljøet, da FC Københavns stærke målmand Jesper Christiansen i slutningen af maj lavede en ny fem-årig aftale med de danske mestre.
For det gavnede jo ikke ligefrem muligheden for at få hans store drøm om et nyt udlandseventyr opfyldt. Skulle man tro.
Men Ekstra Bladet erfarer fra flere uafhængige kilder, at keeperens kontrakt indeholder en smart smutvej til det store udland.
Jesper Christiansen har nemlig en frikøbsklausul i sin kontrakt, som gør det muligt for udenlandske købere at hente landsholdsmålmanden til et symbolsk beløb. Det vil i fodboldverdenen sige 10 millioner kroner.
Torsdag aften gjorde den reaktionsstærke keeper udmærket reklame for sig selv med nogle vigtige parader og gode indgreb i feltet, hvilket sikkert har betydet yderligere plusser i den lille bog, som repræsentanter fra Hertha Berlin flittigt noterede i.
Læs hele reportagen på eb.dk her.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home