Aab v Viborg (0-2)
Gæsterne sejrede 2-0 (1-0), og AaB fik udvist den amerikanske midtstopper Danny Califf med rødt kort i anden halvleg, hvor det store pres mod Viborg-målet ellers skulle have været sat ind.
Califfs tidlige exit i den skuffende affære betød, at den vante højreback Allan Olesen gled ind som midtstopper ved Kasper Risgårds side, mens indskiftede Patrick Kristensen fik en tjans som højre back.
AaB spillede skidt i de første 45 minutter, og brasilianske José Mota, indkøbt i Viborg op til denne halvsæson, holdt kun godt 60 minutter.
Han viste udmærkede takter i de første 45 minutter, hvorefter angriberen, som der stilles så store forventninger til i AaB-lejren, blev mere og mere anonym. I stedet fik Jeppe Curth chancen i slutfasen.
Lidt over 6.600 tilskuere havde fundt vej til Aalborg Stadion, og de fleste, altså AaB-tilhængerne, forlod kamparenaen noget slukørede over hjemmeholdets i store dele af kampen pauvre indsats.
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home