FCN v FCK (0-1)

FC København stillede ikke i stærkeste opstilling, men havde alligevel ikke de store problemer med at hente endnu tre point til den i forvejen spækkede konto i aftenens kamp mod FC Nordsjælland.
Kampen sluttede 1-0 til topholdet på et mål af Jesper Grønkjær.
FC Nordsjælland var ikke uden muligheder, men Morten Nordstrand og angrebskollegerne hos hjemmeholdet var ikke skarpe i aftenens kamp på Farum Park.
Det kneb også med skarpheden hos FCK, der måtte have hjælp af hjemmeholdets målmand, Kim Christensen, til at komme på tavlen. Kort efter pausen sendte Jesper Grønkjær en bold ind i feltet, men da Kim Christensen ville sparke den væk, sparkede han i stedet huller i luften, og bolden trillede ind i hans mål.
FCK er nu 13 point foran nærmeste forfølger i Superligaen.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home