Morten Olsen: Superligaen skal udvides
Landstræner Morten Olsen mener, at Superligaen bør udvides fra 12 til 16 hold.
- En udvidelse vil øge antallet af mellemhold. Og det er mellemhold - som fx FC Nordsjælland - der har råd til at udvikle spillere. Det er dem, der tør tage en del af de spillere, som FCK, Midtjylland, AaB, Brøndby og OB ikke tager, fordi de måske ikke umiddelbart er gode nok til at opfylde deres ambitionsniveau. Vi har dog set mange eksempler på, at der er mange spillere, der kan blive stærkere, hvis de får chancen, siger Morten Olsen til Ekstra Bladet.
Et af argumenterne imod en udvidelse er, at topklubber som FC København vil få for mange kampe i kalenderen og dermed få problemer med at have kræfter til at kæmpe på den europæiske scene.
Men netop kampene mod 'mellemholdene' i den hjemlige liga kan tvinge topholdene til at forbedre sig.
- De vil komme til at spille mod hold, der vil trække sig langt tilbage på banen. Og at spille mod den form for fodbold er utrolig svært. Derfor kommer de til at udvikle andre ting i de kampe. På den måde bliver man bedre i eksempelvis pasningsspillet. Det husker jeg selv fra min tid som træner i Ajax, siger landstræneren.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home