Tysk interesse for Hutchinson
FC Københavns stærke canadiske midtbanespiller, Atiba Hutchinson, er kommet i søgelyset hos et par tyske topklubber i Bundesligaen. Det oplyser Hutchinsons agent, Andreas Kirsch, tirsdag i Ekstra Bladet.
- Jeg kan bekræfte, at der er interesse fra Werder Bremen og mesterklubben Stuttgart, men der føres ikke konkrete forhandlinger nu, siger agenten, som også fortæller, at der allerede i vinterpausen var bud efter canadieren, som de nykårede danske mestre hentede i svenske Helsingborg:
- Det er korrekt, at Glasgow Rangers ville købe ham i vinterpausen. Selv om der er mange penge i skotsk fodbold, så er der intet sportsligt perspektiv. Det er en "død" liga, siger Andreas Kirsch.
Ekstra Bladet vurderer, at et salg af Atiba Hutchinson vil kunne indbringe omkring 40 millioner kr.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home