FCN henter Marcus Pode i Malmo FF
FC Nordsjælland offentliggjorde onsdag købet af den 21-årige angriber Marcus Pode, som klubben har hentet i svenske Malmö FF.
FC Nordsjælland fortsætter oprustningen af unge talenter. Denne gang har den nordsjællandske SAS Liga-klub hentet den 21-årige angriber Marcus Pode, som er købt fri i svenske Malmö FF. Parterne har indgået en fireårig kontrakt, og Marcus Pode træner med i FCN første gang torsdag.
- Vi ønsker at fortsætte den offensive og målsøgende stil, og derfor er det herligt med endnu et offensivt kvalitetskort på hånden. På trods af sin unge alder, så har Marcus allerede masser af erfaring fra såvel Allsvenskan, landsholdet og europæiske cup-kampe, udtaler FCN's træner, Morten Wieghorst, i en pressemeddelelse.
Marcus Pode spiller for det svenske U21-landshold. Han spillede 20 kampe og scorede seks mål i 2006-sæsonen. I denne sæson er det blevet til spilletid i syv kampe uden scoringer for Malmö FF.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home