SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Sunday, July 8, 2007

Berglund forlader FCK

Den svenske angriber Fredrik Berglund forlader FC København efter blot en enkelt sæson i klubben. Han vender tilbage til Sverige og sin tidligere klub Elfsborg.

Fredrik Berglund forlader FC København og tager hjem til Sverige for at spille for sin barndomsklub, de svenske mestre Elfsborg.

- Det er rigtigt, at jeg skifter til Elfsborg. Jeg har underskrevet en fireårig kontrakt, siger Fredrik Berglund, som søndag forlod FCK's træningslejr i Østrig for at underskrive aftalen.

Fredrik Berglund var kommet i en svær situation i FC København, efter at de danske mestre købte Morten Nordstrand i FC Nordsjælland til at supplere det i forvejen skræmmende angreb med Marcus Allbäck og Ailton. Derfor kommer skiftet heller ikke helt uventet.

Fredrik Berglund nåede 29 SAS Liga-kampe og syv mål for FC København, og inden da havde han scoret 43 ligamål i 75 kampe for Esbjerg. Med sammenlagt 50 mål i 104 ligakampe scorede Berglund omkring et mål i hver anden kamp gennem sine tre et halvt år i dansk fodbold.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home