BIF boss til DR Sporten: Alt er i spil!
Lørdagens 0-1 nederlag hjemme til AGF understregede den efterhånden langvarige sportslige krise i hæderkronede Brøndby IF, og direktør Per Bjerregaard vil ikke længere udelukke nogen skridt i forsøget på at komme oven på igen.
Det sagde han mandag til DR Sporten.
- Vi er kommet ind i en uheldig spiral, hvor vi kører ned ad. Holdet mangler selvtillid, og vi har svært ved at komme i gang igen. Vi skal have noget medgang, noget held og noget arbejdsro, sagde Per Bjerregaard, da DR Sporten mandag talte med ham i Brøndby.
- Overvejer du, hvad der skal ske - folk taler om Tom Køhlert og de forskellige folk i klubben?
- Ja, det er jo klart, at man er nødt til at overveje alt muligt og sige, at det gælder om er at få stoppet den her krise. Og der må man sige, at alt er i spil. Det skal det jo være, sagde Per Bjerregaard, der så sent som søndag understregede, at cheftræner Tom Køhlert var fredet.
Brøndby-direktøren erkendte, at klubben - der i sidste sæson blev nr. seks i Superligaen og i denne sæson kun har fået fem point i de første seks kampe - er i sin værste krise nogensinde.
- Vi havde en krise i 1992, da Morten Olsen var træner. Men vi må nok sige, at med den trup vi har, er det en alt for stor krise, vi er havnet i.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home