Horsens v BIF (4-2)
Intet tyder på, at Brøndby IF er på vej ud af krisen. Søndag løb storklubben ind i en ny gigantisk skuffelse, da AC Horsens hjemme sejrede med 4-2.
Gæsterne havde ellers rejst sig og udlignet Horsens' 2-0 føring, men så gik Brøndby ned i tempo igen, mens Horsens fik ny luft og lagde nyt pres på.
Det udløste flotte mål ved Rawez Lawan og banens bedste, Gilberto Macena (hans andet), og så var den kamp afgjort.
Med de tre point blander Horsens sig i toppen. Holdet er á point med FCK på fjerdepladsen, mens Brøndby kun lige holder sig over nedrykningsstregen.
- På nuværende tidspunkt betyder det ikke så meget, om vi ligger næstsidst eller tredjesidst. Men vi må erkende, at vi nu er et bundhold, og at vi skal til at have nogle point på kontoen. Det kan vi også få, hvis vi fortsætter med at vise den vilje, som vi gjorde i dag. Men det er klart, at vi ikke kan blive ved med at lukke fire mål ind hver gang, sagde Brøndby-træner Tom Køhlert, der ikke ville tale om sin egen situation.
- Det er ikke noget tema i dag. Jeg har på forhånd besluttet, at jeg i dag ikke vil kommentere min egen fremtid i klubben.
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home