SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Wednesday, May 30, 2007

FCK'er skifter til Randers

FC Københavns alsidige midtbanespiller Jeppe Brandrup skifter tilværelsen i hovedstaden ud med Jylland og Randers.

Den snart 22-årige ærkekøbenhavner har i dag skrevet en toårig kontrakt med superligakonkurrenterne, hvor han tiltræder 1. juli.

Randers FC's sportschef har store forventninger til sit nyindkøb.

»Jeppe Brandrup er en supertekniker med et meget stort potentiale. Han har været igennem hele 'FCK-skolen', hvor han dagligt har trænet med næsten lutter landsholdsspillere, og har derved været med på et meget højt niveau i hans seniortid«, fortæller Kim Ziegler i en pressemeddelelse.

Ambitionerne trak
Netop på grund af den hårde konkurrence har Brandrup haft svært ved at bide sig fast hos FCK, hvor det blev til 12 kampe på førsteholdet.

»Jeg har ambitioner om at komme til at spille SAS Liga-fodbold, så derfor skifter jeg til Randers FC, som jeg synes virker som en spændende klub«, siger Jeppe Brandrup.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home