SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Thursday, June 21, 2007

Avis: Kim Madsen klar for AGF

AGF har sikret sig den første spiller, som skal være med til at holde klubben oppe i SAS Ligaen.

Ifølge Århus Stiftstidende vil AGF fredag eller lørdag præsentere midterforsvareren Kim Madsen, som kommer fra Hansa Rostock.

AGF's sportschef Brian Steen Nielsen ønsker ikke at kommentere oplysningerne, men han bekræfter, at klubben snart er klar til at komme med en udmelding om forstærkninger.

- Jeg håber meget, at vi kan fortælle positivt nyt om spillertilgang i løbet af de næste par dage, siger Brian Steen Nielsen til avisen.

29-årige Kim Madsen skiftede fra FC København til Wolfsburg i august 2002, hvor han spillede halvandet år.

I begyndelsen af 2004 skiftede han til Hansa Rostock, hvor han har optrådt siden. Kim Madsen betegnes som en teknisk god og hovedstødsstærk forsvarer, og den 188 centimeter høje og 84 kilo tunge spiller skifter til AGF på en fri transfer.

Ud over Kim Madsen er AGF efter Århus Stiftstidendes oplysninger også meget tæt på at sikre sig midtbanespilleren Jerry Lucena fra Esbjerg samt angriberen Karsten Jensen fra Næstved. Til gengæld har AGF angiveligt opgivet at hente Søren Berg tilbage til dansk fodbold, fordi Viking Stavanger-spilleren simpelthen er for dyr.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home