DR og TV2 i aaben krig om SL
BØRSEN: DR og Canal Digital danner nu fælles front i håbet om at kunne fravriste Viasat og TV2 de attraktive rettigheder til SAS-ligaen i fodbold.
"Når jeg kigger på radaren lige nu, så er SAS-rettighederne det mest vitale for tv-markedet i de kommende år. Og som EU-reglerne ser ud, kan jeg slet ikke forestille mig, at rettighederne ikke ender med at komme i åbent udbud," siger Canal Digitals adm. direktør, Jens Arnesen.
Den side af sagen skal Konkurrencestyrelsen tage stilling til inden længe. Men inden har DR og Canal Digital altså indgået et fornuftsægteskab på et tidspunkt, hvor det økonomisk trængte DR ellers er i fuld gang med at sælge ud af sine rettigheder.
Ikke mange penge
Men det behøver man ikke at undre sig over, mener DR’s mediedirektør, Lars Grarup.
"Vi kommer ikke til at bære mange penge ind i en aftale som denne. Det kan enhver vist forstå. Men lige siden landsholdsfodbolden og superligafodbolden røg ud af public service-stationerne, har vi jo begrædt det. Men vi må erkende, at pengene i dette marked er så store, at vi ikke har muligheder for at bære udgifterne," siger Grarup.
Dermed er billedet ridset op af et makkerpar, hvor Canal Digital med pengestærke Telenor i ryggen kan smide de nødvendige kontanter på bordet. Samtidig kan DR på sin side være garanten for, at en stor del af fodbolden bliver sendt på en kanal, hvor alle kan se med.
Læs hele artiklen i dagbladet Børsen
***
0 Comments:
Post a Comment
Subscribe to Post Comments [Atom]
<< Home