SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Thursday, June 28, 2007

FCN henter Bo Storm i Heerenveen

Den tidligere AGF'er Bo Storm skifter fra hollandske Heerenveen til FC Nordsjælland, hvor U21-landsholdsspilleren har indgået en toårig kontrakt.

FC Nordsjælland fortsætter oprustningen af talentfulde fodboldspillere.

Således har FCN hentet den 20-årige Bo Storm i hollandske Heerenveen og indgået en toårig kontrakt med U21-landsholdsspilleren.

Den offensive midtbanespiller skiftede til Heerenveen fra AGF som 15-årige og har på det seneste været en del af Keld Bordinggaards nye U21-landshold.

- FC Nordsjælland spiller flot og fremadrettet fodbold, og det passer perfekt til min spillestil. Efter en tilvænningsperiode er det mit mål at få så meget spilletid som muligt og spille nogle gode kampe, så FC Nordsjælland igen i år kan manifestere sig i toppen af dansk fodbold, udtaler Bo Storm i en pressemeddelelse fra klubben.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home