SLFODBOLD.DK

En fodbold-blog om Superligaen med live blogs, social media hitlister og meget mere.

Saturday, June 23, 2007

Slut med cheerleaders hos FCK


De glade og gymnastiske heppekorspiger, som plejer at varme publikum i Parken op, holder pause på ubestemt tid. Manglende sponsorer får en del af skylden.

Gæsterne i Parken i København må kigge langt efter dansende og spændstige cheerleaders, når "byens hold" FCK går på banen. Pigerne holder nemlig pause, og det vides ikke, hvornår - og om - de vender tilbage.

"Vi er holdt med at bruge cheerleaders og har nu næsten spillet en hel sæson uden. Dels af økonomiske årsager, dels fordi vi overvejer andre tiltag," siger FCK’s informationschef Charles Maskelyne, som ikke vil afsløre, hvad "andre tiltag" dækker over.

"Vi skal have en sponsor og et hold af cheerleaders, som er gode nok. Det er ingen hemmelighed, at cheerleaders’ne koster mange penge. Det kan godt være, at de kommer igen, men det bliver ikke lige foreløbig," siger han.

Indtil videre har de manglende heppekorspiger ikke udløst den store reaktion fra holdets fans.

"Pigerne er ikke så savnede, som vi troede, de ville blive," siger Charles Maskelyne.

Brug pengene på spillere
Tidligere formand for FCK's fanklub Anders Larsen har da også kun et let skuldertræk tilovers for, at kampene spilles uden organiseret heppekor.

"Man kan lige så godt bruge penge på noget mere fornuftigt. Spillere f.eks. Cheerleaders er et fænomen, som har overlevet sig selv," mener han.

***

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home